Tal fra Rigsadvokaten viser, at der i 2021 er rejst tiltale for menneskehandel mod tre personer i Danmark. Der har ikke været nogen domfældelser for menneskehandel i 2020 og 2021. I 2019 blev ingen personer tiltalt, og der var ligeledes ingen, som blev dømt for menneskehandel det år.
Der kan være flere forklaringer på det lave antal sigtelser og domme. I Center mod Menneskehandels rapport 'Menneskehandel i Danmark 2019. Årsrapport' giver specialanklager, Jette Malberg, en juridisk vinkel på de udfordringer, der kan ligge i menneskehandelssager. Jette Malberg peger bl.a. på, at en af de største udfordringer i sager om menneskehandel er at få en forklaring fra offeret, der kan tjene som bevis i retten. Vidneforklaringer fra de formodede ofre er ofte det eneste eller det vigtigste bevis i sager om menneskehandel.
Tal over tid
Antal personer hhv. sigtet, tiltalt eller dømt for menneskehandel fordelt på år
AFGØRELSESTYPE |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Sigtelser |
14 |
25 |
2 |
9 |
1 |
7 |
7 |
8 |
Tiltaler |
4 |
29 |
1 |
5 |
0 |
0 |
3 |
3 |
Domme |
10 |
4 |
14 |
8 |
1 |
0 |
0 |
0 |
Bemærkninger: Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Data er opdateret den 15. januar 2022. Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne nødvendigvis ikke endelige.
Kilde: Rigsadvokaten
Aftale om styrket efterforskning
Politiet og anklagemyndigheden er to myndigheder, der har fokus på efterforskning og retsforfølgning af sager om menneskehandel i Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige blev i december 2020 enige om en aftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi og opgaver 2021-2023. Målet er bl.a. at styrke efterforskningen og opklaringen ved at anvende særlige metoder og værktøjer på tværs af kriminalitetsområder som fx organiseret menneskehandel.