Hvem er bagmændene?
Bagmændenes formål er oftest at udnytte ofre for menneskehandel med henblik på egen økonomisk vinding gennem eksempelvis at udnytte en person til prostitution, til tvangsarbejde, til strafbare handlinger eller slaverilignende forhold. Et eksempel på andet formål end økonomisk vinding kan være, at bagmænd udnytter personer udsat for menneskehandel til husarbejde.
Sager om menneskehandel i Danmark og i EU tyder på, at der ikke findes en entydig profil på bagmænd. Bagmanden kan i nogle tilfælde være beslægtet med personen eller kende personen eksempelvis som kollega eller være fra samme lokalområde i hjemlandet. Bagmænd kan også stå bag et bureau, der rekrutterer arbejdskraft, eller være en del af et kriminelt netværk, som rekrutterer personer udsat for menneskehandel på forskellig vis.
Bagmændenes nationaliteter
En lang række forskellige nationaliteter kan være involveret i menneskehandel. Ifølge EUROPOL (European Union Agency for Law Enforcement Cooperation) er personer udsat for menneskehandel ofte rekrutteret af personer af samme nationalitet eller etnicitet som dem selv, men det er ikke altid tilfældet. Bagmænd rekrutterer ofte ofrene i det fælles hjemland, mens udnyttelsen til gengæld foregår i et andet land som fx Danmark.
Rekruttering kan også ske uden for personens hjemland. Eksempelvis er flere marokkanske drenge under 18 år blevet rekrutteret til menneskehandel i Danmark. Drengene er kommet til EU i håb om en bedre fremtid, men er blevet udsat for menneskehandel i stedet.
Der er både eksempler på, at de udnyttes på turen til og op igennem Europa, og i Danmark, hvor vi oplever, at de udnyttes til at begå kriminalitet.
Organiseret eller enkelte personers værk
Det kan både være enkeltpersoner, der står bag menneskehandel, ligesom menneskehandel kan blive begået af organiserede, transnationale, kriminelle netværk såsom nigerianske eller rumænske mafialignende organisationer.
EUROPOL ser tendenser til, at en del af den mere organiserede menneskehandel i højere grad professionaliseres som i en virksomhed. Bagmændene fremstår professionelle og anvender målrettet markedsføring for de mennesker, de udnytter. Flere og flere bagmænd anvender internettet og andre kommunikationsværktøjer til rekruttering og salg af mennesker.
Nogle ofre for menneskehandel ser det som deres vej ud af udnyttelsen selv at rekruttere andre og dermed selv blive bagmand.
Udvælger sårbare personer
Bagmænd udnytter typisk personer, der er socialt udsatte og sårbare. Personer udsat for menneskehandel kan fx komme fra fattige kår, have lavindkomstjobs eller være arbejdsløse. En del af dem har børn eller anden familie, som de er ansvarlige for at forsørge. Bagmændene lokker med velbetalte jobs, gode uddannelser eller muligheden for at få et bedre liv i et andet land.
Fastholdelse af personer udsat for menneskehandel
Bagmænd kontrollerer og fastholder typisk personer udsat for menneskehandel gennem vold og trusler om vold enten mod ofrene selv eller mod deres familie i hjemlandet. I Danmark beretter mange personer udsat for menneskehandel om, at bagmænd fastholder dem i menneskehandelssituationen ved at præsentere dem for en ofte uoverskuelig stor gæld kombineret med trusler om eksempelvis vold, hvis de ikke betaler gælden. Bagmænd begrunder ofte gælden med de omkostninger, som er forbundet med personens rejse til Europa. Der er set eksempler på gæld i størrelsesordenen 30.000-60.000 Euro.
Fastholdes ved misbrug af religiøsitet
Mange nigerianske personer udsat for menneskehandel, men også ofre fra eksempelvis Uganda og Kenya, oplever at blive fastholdt i udnyttelse af deres bagmænd gennem voodoo kaldet juju. Bagmændene iværksætter en juju-ceremoni, hvor personen skal aflægge ed, inden personen rejser fra hjemlandet. Ceremonien består i, at bagmanden og en juju-præst udfører en række ritualer, mens personen er til stede. I ritualerne indgår eksempelvis aftaler om hemmeligholdelse af bagmandens identitet og/eller aftaler om at tilbagebetale gæld for rejsen. Personen vil typisk skulle give hår, kønshår, negle eller menstruationsblod, som lægges i en pakke, hvorpå offeret lover at overholde aftalen. Hvis han eller hun bryder aftalen, er personen overbevist om, at det kan have store konsekvenser.