Strafbare handlinger

Ifølge straffelovens § 262 a, stk. 2, straffes en person, hvis denne udnytter anden part til strafbare handlinger.

En person, der er udsat for menneskehandel, kan være tvunget til at udføre handlinger, som er strafbare. Personer, som er blevet vurderet som udsatte for menneskehandel i Danmark, har bl.a. været udnyttet til at sælge, smugle eller distribuere narkotiske stoffer, producere skunk eller begå tyveri i forretninger.

Strafbare handlinger kan også omfatte forskellige former for økonomisk kriminalitet, herunder socialt bedrageri.

15 personer udsat for menneskehandel i 2023 er udnyttet til strafbare handlinger. Det drejer sig om 14 mænd og en dreng under 18 år. De er primært udnyttet til transport-, salg- og produktion af stoffer, tyveri og indbrud.

Antallet af personer udnyttet til strafbare handlinger er steget med tre siden 2022, hvor 12 personer var udsat for menneskehandel. Gennem tiden har der været flest mænd blandt de personer, der er udnyttet til strafbare handlinger.