FAQ – Ofte stillede spørgsmål

’Moderne slaveri’ eller ’vor tids slaveri’ anvendes ofte synonymt med menneskehandel. ’Menneskehandel’ er dog et begreb, der er opnået international enighed om, og som er defineret i FN's Palermo-protokol. Det omfatter mange forskellige former for udnyttelse, herunder slaveri og slaverilignende forhold, tvangsarbejde, seksuel udnyttelse og strafbare handlinger, som kan finde sted i forbindelse med menneskehandel. ’Menneskehandel’ er et juridisk forankret begreb. Det betyder, at der er lovgivning på området, som kan anvendes til at bekæmpe menneskehandel og straffe dem, der handler med andre mennesker.

’Moderne slaveri’ eller ’vor tids slaveri’ er mere diffuse og ikke-juridisk definerede begreber, som ofte anvendes til at skabe opmærksomhed omkring eksempelvis menneskehandel. Begrebet slaveri giver dog hurtigt associationer til personer, der er fastholdt med lænker bag lås og slå. Det afspejler dog langt fra den virkelighed og kompleksitet, vi ser i mange sager om menneskehandel.

Hvad er menneskehandel? 

Dansk straffelov § 262 a, stk. 2

Trafficking – eller human trafficking – er det engelske udtryk for menneskehandel og betyder det samme som den danske betegnelse 'menneskehandel'.

Hvad er menneskehandel?

Migration og menneskehandel har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. I sin oprindelige betydning, handler migration om, at mennesker vælger at flytte sig fra et sted til et andet. Det kan enten være over en landegrænse eller inden for samme land.

Migration er en lovlig handling, hvis man krydser en grænse på lovlig vis, fx med et gældende visum, men det kan også være en ulovlig handling, hvis man ikke har fornøden tilladelse til indrejse i et andet land.

Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at man som person udsat for menneskehandel flyttes fra et land til andet. Langt de fleste personer, som vurderes som udsat for menneskehandel i EU, er faktisk EU-borgere. I en dansk kontekst er der dog ofte et overlap mellem migration og menneskehandel, da en stor del af de personer, der er vurderet som udsat for menneskehandel i Danmark, er tredjelandsborgere eller fra andre EU-lande. De kommer eksempelvis til Danmark i håb om en bedre tilværelse, men kan ende i en menneskehandelssituation enten i Danmark eller på vejen hertil.

Menneskesmugling er en handling, hvor en eller flere personer (ofte mod betaling) bringer andre personer ulovligt ind i et andet land efter den smuglede persons eget ønske. Personen kommer da til at opholde sig ulovligt i destinationslandet, medmindre der søges om asyl, og vedkommende anerkendes som flygtning.

'The asylum procedure in Denmark'

For menneskesmugleren handler det om at transportere migranter/flygtninge eller udokumenterede personer over landegrænser som oftest mod betaling. Når rejsen er overstået, stopper kontakten typisk mellem smugler og migrant/flygtning.

For bagmanden bag meneskehandelen handler det om at udnytte personen. Begreberne kan således ikke anvendes som synonymer, da de udgør to forskellige kriminelle handlinger.

Hvad er menneskehandel?

Tvangsarbejde er defineret i International Labour Organizations (ILO) konvention nr. 29. Tvangsarbejde og menneskehandel er ikke det samme, men tvangsarbejde er en af de udnyttelsesformer, der nævnes i straffelovens definition af menneskehandel. Tvangsarbejde betyder, at en person arbejder mod sin vilje eller bliver snydt, bedraget eller truet til at acceptere et arbejdsforhold, som efterfølgende viser sig at være anderledes og ringere end oprindeligt lovet. Personen kan således ikke anses for at have tilbudt sin arbejdskraft frivilligt, fordi han eller hun ikke kendte de faktiske arbejdsforhold. Når personen vil forlade arbejdet, kan han/hun ikke gøre det uden at blive udsat for repressalier eller trusler om repressalier fra bagmanden, hvis arbejdet ikke udføres. Det kan for eksempel være direkte fysiske trusler mod vedkommende selv eller familien, eller det kan være trusler om ikke at få udbetalt allerede optjent løn m.v. Personen oplever dermed at være tvunget til at fortsætte et arbejdsforhold og forblive i en udnyttelsessituation, som personen ikke ønsker at være en del af.

Mere viden om tvangsarbejde

Guidelines 'Undgå skjult tvangsarbejde'

I sager om social dumping arbejder personer under urimelige løn- og arbejdsvilkår, der ikke lever op til gældende love på det danske arbejdsmarked. Der kan indimellem være tvivl om, hvorvidt de dårlige arbejdsvilkår i virkeligheden også kan være menneskehandel til tvangsarbejde. En person, der bliver udnyttet til tvangsarbejde, arbejder typisk under ekstremt dårlige vilkår, men vil også være tvunget eller truet til at udføre arbejdet. En person udnyttet til tvangsarbejde kan også være udnyttet til andet arbejde og/eller andre arbejdsbetingelser, end vedkommende var stillet i udsigt. Samtidig kan vedkommende have svært ved at forlade situationen uden repressalier.

Forskellen på social dumping og menneskehandel er derfor, at social dumping handler om urimelige løn- og arbejdsvilkår, mens der i sager om menneskehandel skal være foregået en handling, der fører en eller flere personer bag lyset med henblik på at udnytte dem for bagmandens egen vindings skyld – ofte med et økonomisk sigte.

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier om social dumping

Det er lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser af personer over 18 år i Danmark. Prostitution er dog ikke et anerkendt erhverv, og man kan fx ikke være medlem af en A-kasse på grundlag af prostitution. Det er til gengæld ulovligt at tjene penge på andres prostitution, hvilket betegnes som rufferi. I tilfælde af sager med udnyttelse af prostituerede, hvor der ikke kan rejses sigtelse om menneskehandel til prostitution, har politi og anklagemyndighed i nogle sager anvendt straffelovens bestemmelse om rufferi i stedet.

I straffelovens § 233 defineres rufferi som en handling, hvor en person tjener penge på, at en anden eller andre har et seksuelt forhold til en kunde mod betaling. Rufferi straffes med op til fire års fængsel. Ligeledes står der i bestemmelsen om rufferi, at man ikke må udleje værelse på hoteller eller lignende med henblik på prostitution. § 233 a er en bestemmelse, der påpeger, at man ikke må udnytte eller fremkalde en såkaldt ’vildfarelse’ eller ’ved anden utilbørlig fremgangsmåde’ få en anden person til at have et seksuelt forhold til en kunde mod betaling. Dette straffes med op til to års fængsel.