Menneskehandel portrætteres ofte med billeder af mennesker, der fysisk er bundet eller spærret inde. I praksis er personer udsat for menneskehandel dog sjældent dette i bogstavelig forstand. De er i stedet underlagt en række mere subtile former for fastholdelse som gæld, vold eller trusler mod dem eller deres familie. Det kan også være, at bagmænd udnytter, at de personer kommer fra fattige kår eller er i en sårbar position uden job eller uddannelse og med forsørgelsespligt overfor børn og familien.
Hvor kommer personer udsat for menneskehandel fra?
Menneskehandel betyder ikke nødvendigvis, at personer udsat for menneskehandel flyttes over en landegrænse og udnyttes i et andet land. De kan også være udnyttet i eget land, eller de kan være transporteret fra by til by indenfor et land.
Størstedelen af de identificerede personer udsat for menneskehandel i Danmark kommer fra andre EU-lande eller fra tredjelande. En stor andel af personer udsat for menneskehandel i Danmark har en baggrund som migrant, men er endt i en menneskehandelssituation.
Forskellige former for udnyttelse
Mange forbinder menneskehandel med prostitution. Menneskehandel forekommer dog også i en række andre brancher. I Danmark har der udover udnyttelse til prostitution været personer udsat for menneskehandel til bl.a. strafbare handlinger såsom tyveri eller til produktion af stoffer og til tvangsarbejde i fx transport-, i rengørings- eller restaurationsbranchen.
Menneskehandel er komplekst og svært at opspore og identificere i praksis. For at kunne få øje på menneskehandel er det derfor nødvendigt at vide, at menneskehandel oftest foregår i det skjulte, og at det forekommer indenfor alle de brancher, hvor der er en efterspørgsel på de ydelser, som de personer leverer.
Definition af menneskehandel
Definitionen af menneskehandel fremgår af FN’s protokol om bekæmpelse af menneskehandel (den såkaldte Palermo-protokol) fra 2000, EU-rammeafgørelsen af 19. juli 2002 om menneskehandel og Europarådets konvention af 16. maj 2005 om indsatsen mod menneskehandel. Menneskehandel er endvidere gjort strafbart i den danske straffelovs § 262 a. Straffelovens bestemmelse om menneskehandel bygger på definitionen i Palermo-protokollen.
Definitionen af menneskehandel indeholder tre faktorer, der skal være til stede for, at der er tale om menneskehandel
1. Der skal være sket en HANDLING:
Bagmanden skal have foretaget en handling overfor personen ved enten at rekruttere, transportere, overføre, huse (dvs. indkvartere) eller modtage den person, der udnyttes.
2. Der skal være brugt MIDLER:
Dvs. at der skal være anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde som fx bedrag, misbrug af magt eller misbrug af en udsat position eksempelvis en persons situation eller sårbarhed.
3. Der skal være et FORMÅL:
Formålet med handlingen og tvangsmidlerne er, at bagmanden bevidst har villet udnytte personen til et formål. Der vil oftest være tale om udnyttelse med henblik på økonomisk vinding. I straffeloven er nævnt prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden eller til tvangsarbejde, slaveri, slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer.
Er der givet samtykke til udnyttelsen?
Det er i følge Palermo-protokollen uden betydning, om en person udsat for menneskehandel har givet samtykke til den udnyttelse, der er formålet med menneskehandelen. Hvis bagmanden har gjort brug af de midler, som er beskrevet i protokollen, er det derfor uden betydning for selve handelsvurderingen, om en person fx har indvilget i at begå lommetyveri eller sælge sex på gaden i Europa.
Børn og menneskehandel
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, i daglig tale kaldet Børnekonventionen, definerer børn som personer under 18 år, og Palermo-protokollen skelner også mellem voksne og børn og i forhold til menneskehandel.
Det er ifølge protokollen ikke et krav, at bagmændene har gjort brug af de ovenfor beskrevne tvangsmidler for, at der er tale om menneskehandel af børn. Når der er tale om børn, er det tilstrækkeligt, at handling og formål er til stede. Hvis en mindreårig bliver rekrutteret, transporteret, overført, skjult eller modtaget med henblik på udnyttelse til fx at sælge narkotika eller arbejde i restaurant, kan barnet være udsat for menneskehandel.