Børnekonventionen

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fastlægger en række grundlæggende rettigheder for børn.

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, i daglig tale kaldet Børnekonventionen, blev vedtaget i 1989. Danmark ratificerede konventionen i 1991, hvorved Danmark forpligtede sig til at indrette national lovgivning og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen.

Konventionen fastlægger en række grundlæggende rettigheder for børn såsom adgang til mad, sundhed og et sted at bo og retten til at udvikle sig via skolegang. Konventionen giver også børn ret til medbestemmelse over eget liv, til ytringsfrihed og til beskyttelse mod vold og overgreb.

Børnekonvention fastslår, at en person under 18 er at betragte som et barn, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet.

Ifølge Palermo-protokollen er der tale om menneskehandel af et barn, når en person under 18 år bliver rekrutteret, transporteret, overført, skjult eller modtaget med henblik på udnyttelse, selvom gerningsmanden ikke har gjort brug af tvang (artikel 3, litra c og d).

Barnets tarv

Barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet, hvad enten det udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Børnekonventionens artikel 35 forpligter desuden de underskrivende stater til at træffe foranstaltninger, der bl.a. skal forebygge bortførsel og menneskehandel med børn.

 

Tillægsprotokol til Børnekonventionen

Danmark har desuden tiltrådt en frivillig tillægsprotokol til Børnekonventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Tillægsprotokollen knytter sig til Børnekonventionens artikel 34 om børns ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug og udvider definitionen af børneprostitution og børnepornografi samt understreger nødvendigheden af transnationalt samarbejde.

FN's tillægsprotokol til Børnekonvention